I den første del af timen lavede vi en associationsøvelse,
som bestod af en bomulds T-shirt, en hest, kul, jern og en model af en
dampmaskine. Efter klassen havde fået et par minutter til at tænke, lavede
Anders et mindmap på tavlen over de associationer, vi havde fået. Det så
(nogenlunde) sådan ud:
Industrialiseringen
T-shirt: Kina,
væve, Afrika, tøj
Kul: koks,
fyring, miner, diamanter
Jern: jernbaner,
smedje arbejder, jernmalm
Dampmaskine: skibe,
lokomotiv, håndkraft à maskiner,
Chaplin, udvikling
Hest: Transport,
landbrug à industri,
hestekræfter
Derefter talte vi om lektien:
Dampmaskinen var altafgørende for industrialiseringen. England var de første til at effektivisere deres landbrug, og det var engelske videnskabsmænd, som opfandt dampmaskinen. Englænderne opgav også de store frie områder, hvor får og kvæg havde græsset, og indhegnede i stedet disse områder til marker. Dette blev kaldt for ”enclosure”.
Industrialiseringen slog først igennem i Storbritannien, men i løbet af 1800-tallet blev de indhentet og efterhånden også overgået af andre lande (især lande som Belgien, Tyskland og Frankrig).
Dampmaskinen var altafgørende for industrialiseringen. England var de første til at effektivisere deres landbrug, og det var engelske videnskabsmænd, som opfandt dampmaskinen. Englænderne opgav også de store frie områder, hvor får og kvæg havde græsset, og indhegnede i stedet disse områder til marker. Dette blev kaldt for ”enclosure”.
Industrialiseringen slog først igennem i Storbritannien, men i løbet af 1800-tallet blev de indhentet og efterhånden også overgået af andre lande (især lande som Belgien, Tyskland og Frankrig).
I anden del af timen lyttede vi til et program på P1[1], som
omhandlede industrialiseringens tidlige samfund. Programmet varede 28 minutter,
og vi skulle derefter besvare nogle spørgsmål til programmet. Det sidste
kvarter af timen blev brugt på at tale om spørgsmålene:
- Hvad er
forskellen på håndværk og industri?
Industri= beskæftigelse af mange, fabrik, mekanisk kraft.
Industri= beskæftigelse af mange, fabrik, mekanisk kraft.
- Hvornår
kom industrialiseringen til Danmark og hvorfor?
Helt tilbage i 1700-tallet àblev påvirket af England.
Danmark var merkantilistisk à så på store merkantilistiske Frankrig og England à tyskere og franskmænd (eks. metal- og tekstilarbejdere) kom til Danmark (i slutningen af 1700-tallet var det dog især englændere – godsejere mv.)
Frankrigàluksusvarer (starten i Danmark)
Englandàtekstiler (senere i Danmark) àBomuld (Blegdammen), jern- og metalindustri.
Helt tilbage i 1700-tallet àblev påvirket af England.
Danmark var merkantilistisk à så på store merkantilistiske Frankrig og England à tyskere og franskmænd (eks. metal- og tekstilarbejdere) kom til Danmark (i slutningen af 1700-tallet var det dog især englændere – godsejere mv.)
Frankrigàluksusvarer (starten i Danmark)
Englandàtekstiler (senere i Danmark) àBomuld (Blegdammen), jern- og metalindustri.
- Hvad er
industrispionage? Og hvordan spionerede man?
Henrik Gerner à allerede fra 1700-tallet
Holmen à hvor man byggede skibe og hvor flåden var
Der skulle fysik matematik og kemi til àGerner sendes til England (Dannelsesrejse rundt i Europa).
Man ville have Gerner til at se på industrien. Han logerede sig hos en mester àkiggede på tegninger sammen og besøgte industrier, der lavede landbrugsmaskiner, glas, jern og metal og tekstiler.
Toolsact= værktøjsloven (ulovligt at udføre tegninger og værktøj mv. à kunne føre til fængselsstraf)
Gerner smuglede tegninger og modeller ud af England med hjælp fra mesteren.
Konkurrence i Europa à ud og få råvarer næsten gratis à hjem og fabrikere dem à sælge dem til Europa og tjene penge.
Henrik Gerner à allerede fra 1700-tallet
Holmen à hvor man byggede skibe og hvor flåden var
Der skulle fysik matematik og kemi til àGerner sendes til England (Dannelsesrejse rundt i Europa).
Man ville have Gerner til at se på industrien. Han logerede sig hos en mester àkiggede på tegninger sammen og besøgte industrier, der lavede landbrugsmaskiner, glas, jern og metal og tekstiler.
Toolsact= værktøjsloven (ulovligt at udføre tegninger og værktøj mv. à kunne føre til fængselsstraf)
Gerner smuglede tegninger og modeller ud af England med hjælp fra mesteren.
Konkurrence i Europa à ud og få råvarer næsten gratis à hjem og fabrikere dem à sælge dem til Europa og tjene penge.
- Hvad
betød nederlaget i 1801 (slaget på reden) og 1807 (bombardementet) for
industrialiseringen?
Englænderne tog alt på Holmen (dvs. alt avanceret teknologi og skibe, som dannede forbillede for den nye engelske flåde).
Man gik fra træ og sejl til jern og damp à William Wayne (senere Burmeister og Wayne – B&W) sendes til England à udvikler senere dieselmotoren efter dampmaskinen (starten af 1900-tallet).
Danmark havde i 1700-tallet været en stormagt.
Englænderne tog alt på Holmen (dvs. alt avanceret teknologi og skibe, som dannede forbillede for den nye engelske flåde).
Man gik fra træ og sejl til jern og damp à William Wayne (senere Burmeister og Wayne – B&W) sendes til England à udvikler senere dieselmotoren efter dampmaskinen (starten af 1900-tallet).
Danmark havde i 1700-tallet været en stormagt.
- Hvordan
var forholdet mellem Danmark og Norge før 1814?
Landene supplerede hinanden godt. Norge gav råstoffer til industrien og Danmark var landbrugsland.
Landene supplerede hinanden godt. Norge gav råstoffer til industrien og Danmark var landbrugsland.
- Hvad skabte forudsætningen for industrialiseringen i midten
af 1800-tallet?
Den egentlige industrialisering kom i midten af 1800-tallet.
Danmark var et landbrugsland (80% boede på landet)à reformer à befolkningen flyttede til byerne (i løbet af de næste 100 år blev situationen omvendt – 70% boede nu i byerne). Der skabes en ny klasseàlønarbejderne = håndværkere og indvandrerne fra landet.
Forespørgsel i byerne efter nye varer à forbrugsgoder pga. økonomisk standard à krævede maskiner og produktion.
Fra Enevælde til folkestyre à liberal tankegang (frihed og afregulering à næringsfrihedsloven (ophævede alle former for reguleringer) à man kunne sætte nye initiativer frem (uden kongelig bevilling) à mulighed for økonomisk fremdrift.
Den egentlige industrialisering kom i midten af 1800-tallet.
Danmark var et landbrugsland (80% boede på landet)à reformer à befolkningen flyttede til byerne (i løbet af de næste 100 år blev situationen omvendt – 70% boede nu i byerne). Der skabes en ny klasseàlønarbejderne = håndværkere og indvandrerne fra landet.
Forespørgsel i byerne efter nye varer à forbrugsgoder pga. økonomisk standard à krævede maskiner og produktion.
Fra Enevælde til folkestyre à liberal tankegang (frihed og afregulering à næringsfrihedsloven (ophævede alle former for reguleringer) à man kunne sætte nye initiativer frem (uden kongelig bevilling) à mulighed for økonomisk fremdrift.
- Hvad
betød industrialiseringen socialt set?
Håndværkerne var ikke længere beskyttere for de laveste i samfundet.
Pantelånere kunne sætte renten op og dermed kunne man ikke pante sin dyne væk i slutningen af måneden uden man skulle betale store udgifter.
Håndværkerne var ikke længere beskyttere for de laveste i samfundet.
Pantelånere kunne sætte renten op og dermed kunne man ikke pante sin dyne væk i slutningen af måneden uden man skulle betale store udgifter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar