tirsdag den 15. januar 2013

Svar fra gruppe to Cecilie og Signe



Historie – overbefolkning
Hvilke regler vedrørende overbefolkede lejligheder og lejlighedernes tilstand blev fastlagt med tillægget til sundhedsvedtægten? Se kilde 9. Forslag til sundhedsvedtægten, s.5 nederst-12
·         Hvis husene er så overbefolkede at det efter sundhedscommissionen er farligt eller skadeligt for beboernes sundhed, skal sundhedscommissionen være bemyndiget til at forbyde beboerne at have nogen boende, der ikke er familie. Hvis overbefolkningen ikke ophører, kan sundhedscommissionen pålægge ejeren at opsige beboerne til at fraflytte lejligheden.
·         Overbefolkning ansås for skadeligt for beboernes sundhed. Og en beboer bør selv sørge for, at de allernødvendigste hygiejniske krav ikke blev til sidesat.
·         Dernæst bør det efter udvalgets mening fastsættes, hvad der forstås ved at en lejlighed er overbefolket.
·         Hvis en overbefolket beboelseslejlighed er i så dårlig stand, at der er råddenskab, svamp og forfaldenhed kan sundhedscommissionen i overensstemmelse med sundhedsvedtægtens paragraf 4, forlange at ejeren erstatter manglerne.
·         Bliver en beboer af en overbefolket lejlighed angrebet af en sygdom, som er livsfarlig og smitsom, kan sundhedscommissionen bestemme, at man straks skal flytte til et offentligt sygehus.


Giv en nærmere redegørelse for boligernes tilstand i Peder Madsens Gang
·         Brug kilderne 5. Distriktslægens beretning, s. 7-11: der var mange af boligerne der var overbefolket, der kunne bo mange mennesker på meget lidt plads. Og nogle gange blev der presset flere mennesker ind. De boede i kældrene hvor der var meget fugtigt, børnene endte med at blive syge af det.
·         6. Ejendomsvurdering for nr. 16: Nr. 16 er et nogenlunde hus med pudsede lofter og værelser, der er køkkener med ovne i.  Der er dobbelt toilet ude i gården, og en vandhane også.
·        7. Ejendomsvurdering for nr. 14: nr. 14 er noget mindre, men har også værelse med køkken og en ovn. Der er bare ikke så mange værelser på hver etage. Der er et toilet i gården og vanopstander.


Spørgsmål 3: Beskriv hvordan der har set ud i Peder Madsens Gang.

Peter madsens gade udmunder i Hovedstadens største gade = Strøget.
Det er en port i Svane Apoteket som fører ind til den, den har en længde på 180 alen, 84,6 m. og 5 alen bred i snit = 2,35 m.
Rørlægningen er ikke nået til Peter madsens gade, den brolagte gang gennemstrømmes  i midten af en åben rendesten som både fører brugt drikke/toiletvand væk, samt ko-efterladenskaber fra en nærliggende stald.
Husene på gaden (undtagen 10 og 12) er alle sammen 3 -4 etager høje, Husene er yderst forfaldne, ikke vedligeholdte, og forsømte mht. renlighed og husorden.
Nr. 18 og 20 er heldige at deres gårdside vender ud imod Hotel d'Angleterres store have. Der boede 739 individer i Pedermadsens gade.

torsdag den 10. januar 2013

Gruppe 5, Josephine, Maiken, Trine og Kamilla

Spørgsmål 1:
Gør rede for hvor udbredt bordelvirksomheden var i Peder Madsens Gang i 1868, herunder hvor mange bordeller der var i gyden og hvor mange prostituerede, der var tilknyttet bordellerne? Brug kilde 10. Fortegnelse over antal beboere.
I alt var der i Peder Madsens gang 21 registrerede prostituerede fordelt på 15 bordeller i de små overbefolkede huse. Bordelvirksomheden var temmelig udbredt i gangen, og der blev på ingen måde lagt skjul på denne aktivitet. De familier, der boede sammen med de prostituerede, måtte ofte ligge både øre såvel som øjne til. Politiet så ofte igennem fingre med denne branche, hvis kvinderne registrerede sig hos dem og blev tjekket for kønssygdomme en gang i mellem.  
Spørgsmål 2:
Gennemgå forslaget fra Københavns politis 3. afdeling om ændring af prostitutionsforholdene i Peder Madsens Gang og politiets begrundelser for en ændring af forholdene. Brug kilde 27. Politirapport om nedlæggelse af bordellerne.
Grunden til en ændring af prostitutionsforholdene var, at lejlighederne ofte var overbefolkede, og at børnene voksede op i et miljø med kønssygdomme og blufærdighedskrænkelse. Man frygter derfor, at dette muligvis kunne føre til en videreførelse af erhvervet til børnene. Dette konkluderes ud fra, at børn i alderen 7-12 år allerede begår udskejelser imod hinanden. Man mener derfor, at de prostituerede skal fjernes fra gaden, samtidig med nedlæggelse af bordellerne.
Spørgsmål 3:
Hvad blev det endelige resultat for de prostituerede og for husejerne, der husede bordellerne? Brug kilderne 5. Distriktslægens beretning, s. 7 og 13. Justitsministeriet til politidirektøren.
Det endelige resultat for de prostituerede blev, at det fra d. 1. april 1869 i Peder Madsens Gang var ulovligt at føre bordeller og huse prostituerede.. Justitsministeriet havde dog det sidste ord, da husejerne sendte en anmodning om ophævelse af forbuddet imod bordeller. Hertil svarede Justitsministeriet, at de ikke så nogen grund til at ophæve dette forbud. Dette førte efterfølgende til en yderligere overbefolkning af Peder Madsens Gang. Der flyttede i gennemsnit 1-2 familier ind, der hvor der før boede 1-2 skøger, da det nu var mere attraktivt for familier at bo der. Tilværelsen blev dog ikke bedre, da overbefolkningens elendighed indtræf efter, at skøgerne flyttede ud.
Spørgsmål 4:
Hvordan kan holdningen til de prostituerede, prostitution generelt og dens indflydelse på omgivelserne aflæses ud fra de formuleringer, der bruges i kilderne? Brug kilderne 5. Distriktslægens beretning s. 7, 24. Politidirektøren til Justitsministeriet og 27. Politirapport om nedlæggelse af bordellerne.
Formuleringerne i kilderne er som oftest nedladende overfor Gangen, dens prostituerede, og værterne. Gangens øvrige beboere bliver beskrevet som ’’den armeste del af befolkningen’’. Det hele omtales som én stor elendighed, med overbefolkning og sygdomme.

onsdag den 2. januar 2013


Opgave 1:

Hvordan så Peder Madsens gang ud og hvor lå den?

 

Brug følgende link til at lave opgaven sammen med jeres kilde; Distriktslægens beretning

http://www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/tema/1870/gyde.html

 

1. Kig nærmere på kortet over området og udpeg, hvor i det indre København Peder Madsens Gang lå. Benyt også billedet, hvor indgangen til gaden vises. (14. Kort over området og billede: Indgangen ved Svane Apotek)


2. Gør rede for smøgens historie, således som den fremgår af artiklen i Illustereret Tidende fra 1873. (4. Det Kjøbenhavn, der forsvinder)


3. Beskriv hvordan der har set ud i Peder Madsens Gang. Brug kilde 5. Distriktslægens beretning, s. 2-6, grundtegningen s. 34 og billede: Blik ind i Peder Madsens Gang.


4. Vurder ud fra de oplysninger, du hidtil har samlet, hvorfor Peder Madsens Gang har været speciel skummel og stinkende ifølge samtidens opfattelse.

 

Opgave 2:

Hvordan var boligernes tilstand i Peder Madsens gang?

 

Brug følgende link til at lave opgaven sammen med jeres kilde; Distriktslægens beretning


 

1. Giv en nærmere redegørelse for boligernes tilstand i Peder Madsens Gang. Brug kilderne 5. Distriktslægens beretning, s. 7-11, 6. Ejendomsvurdering for nr. 16 og 7. Ejendomsvurdering for nr. 14.


2. Hvilke regler vedrørende overbefolkede lejligheder og lejlighedernes tilstand blev fastlagt med tillægget til sundhedsvedtægten? Se kilde 9. Forslag til sundhedsvedtægt, s. 5 nederst -12.


3. Hvor mange af beboerne i de ejendomme sundhedspolitiet havde undersøgt boede i lejligheder, der ifølge tillægget til sundhedsvedtægten var overbefolkede?


4. Undersøg hvilke forhold, der efter datidens opfattelse, var smittebærere og dermed sundhedsskadelige for beboerne i Peder Madsens Gang. Inddrag kilderne 9. Forslag til sundhedsvedtægt, s. 5-7, 9 -10, 11. Hornemann til sundhedskommissionen og 18. Miasmeteorien.



Opgave 3:

 Hvem boede og opholdte sig i Peder Madsens gang?

 

Brug følgende link til at lave opgaven sammen med jeres kilde; Distriktslægens beretning


 

1. Gør ud fra politiets fortegnelse rede for beboernes erhvervs-, køns- og aldersmæssige sammensætning samt ægteskabelige status i Peder Madsens Gang. Brug kilde 10. Fortegnelse over antal beboere og suppler evt. med 5. Distriktslægens beretning, s. 11- 12. Opstil resultaterne i skemaform.


2. Gør rede for hvordan logihusene blev brugt og hvordan forholdene var for de logerende. Brug kilderne 5. Distriktslægens beretning, s. 9, 15. Københavns politis årsberetning, s. 41, 16. Lidt om Kjøbenhavns Logihuse, s. 413 og s. 416 og billede: P. Klæstrup: I logihuse.


3. Hvilke typer mennesker søgte logihusene? Inddrag billede: En skænkestue.


4. Hvordan forklarer distriktslæge Ulrik forskellen på tallene i opgørelserne over det skiftende antal beboere i årene 1868-1870 i Peder Madsens Gang? Se kilde 5. Distriktslægens beretning, s. 6 -7.


5. Vurder hvor stor en procentdel af gadens beboere, der har måttet ty til offentlig eller privat hjælp og hvilken rolle pantelånerne har spillet? Brug kilderne 5. Distriktslægens beretning, s. 11 og 12 og 4. Det Kjøbenhavn, der forsvinder.




Opgave 4:

 Hvordan var beboernes sundhedstilstand i Peder Madsens gang?

 

Brug følgende link til at lave opgaven sammen med jeres kilde; Distriktslægens beretning


 

1.Gør rede for de argumenter som Emil Hornemann kom med i november 1870 og som tilskyndede politidirektør Crone til at tage initiativ til en undersøgelse af levevilkårene i Peder Madsens Gang. Brug kilde 11.Hornemann til Sundhedskommissionen.


2. Distriktslæge Ulrik giver i sin beretning en detaljeret gennemgang af sygdomsforholdene i Peder Madsens Gang. (5. Distriktslægens beretning s. 12-27)


a) Hvilke sygdomme var ifølge beretningen mest udbredte og hvordan udviklede sygdomsmønsteret sig i perioden?


b) Vurder sammenhængen mellem boligforhold og sygdomme bl.a. ud fra tabellen s. 17 og eksemplet med tyfusudbruddene s. 23-27. Hvad var distriktslægens konklusioner?


3. Diskuter hvilke årsager lægerne Hornemann og Ulrik angiver som forklaring på den store sygelighed blandt gadens beboere. Hvilke forklaringer vil man give i dag?

 
Opgave 5:

Hvordan foregik prostitutionen i Peder Madsens gang og hvordan forholdte myndighederne sig til prostitutionsvirksomheden?

 

Brug følgende link til at lave opgaven sammen med jeres kilde; Distriktslægens beretning


 

1. Gør rede for hvor udbredt bordelvirksomheden var i Peder Madsens Gang i 1868, herunder hvor mange bordeller der var i gyden og hvor mange prostituerede, der var tilknyttet bordellerne? Brug kilde 10. Fortegnelse over antal beboere.


2. Gennemgå forslaget fra Københavns politis 3. afdeling om ændring af prostitutionsforholdene i Peder Madsens Gang og politiets begrundelser for en ændring af forholdene. Brug kilde 27. Politirapport om nedlæggelse af bordellerne.


3. Hvad blev det endelige resultat for de prostituerede og for husejerne, der husede bordellerne? Brug kilderne 5. Distriktslægens beretning, s. 7 og 13. Justitsministeriet til politidirektøren.


5. Hvordan kan holdningen til de prostituerede, prostitution generelt og dens indflydelse på omgivelserne aflæses ud fra de formuleringer, der bruges i kilderne? Brug kilderne 5. Distriktslægens beretning s. 7, 24. Politidirektøren til Justitsministeriet og 27. Politirapport om nedlæggelse af bordellerne.

 

onsdag den 12. december 2012


Referat af timen 7-12-12
Først snakkede vi om Najahs udemærkede referat.
Derefter snakkede vi om roe-polakker og vores forældres historier derom.
Vi snakkede om vores besøg på sukkermuseet og vores vurdering af det hvorefter vi præsenterede de billeder vi blev bedt om at tage da vi var på museet for en lille gruppe for derefter at lægge det op på blokken for derefter at snakke om det.
Så blev vi inddelt i grupper og skulle diskuterer den læste tekst til i dag.
Hvad var basis for at partierne kunne dannes?
-          Pga. indførelse af grundloven = demokrati
-          Den industrielle udvikling
Hvorfor ændret befolkningsudvikling?
-          Færre dør
-          Medicinske fremskridt
-          Bedre hygiejne à mere fokus på sundhed
Hvad betød den nye udvikling for landbruget?
-          Landmændene skulle ikke arbejde lige så hårdt
-          Fik maskiner
-          Hurtigere gjort arbejde
-          Mindre nedslidte arbejdere
-          Færre arbejdere nødvendige
-          Folk flyttede til byerne
-          Højere eksport
-          Andelsbevægelsen = fem landmænd, en ko hver = mejeri + delt overskud
Hvad betød udviklingen for de ældre i samfundet?
-          Understøttelse til folk over 60 år

Anders bringer spørgsmålet op omkring hvad der sker i byen?:
Dårligere vilkår for arbejderne i byen = oprør
Førte til snak om næste uges aflevering: Arbejderklassens kamp

lørdag den 24. november 2012

gruppearbejde torsdag d. 22/11

Gruppearbejde med teksten om transportrevolutionen 

- gruppe 3 (Katja, Ditte og Kamilla)

Hvorfor begyndte man at anlægge kanaler?

- Man havde udnyttet floderne længe, men det epokegørende gennembrud kom først i 1761.
- De var lettere farbare end vejene.

Hvad brugte man kanalsystemet til?

- Til fragt af tungt gods (hovedsaligt kul til forsyning af de brændselshungrende byer).
- De skabte et sammenhængende transportnet. 

Hvordan fik man råd til at anlægge de nye kanaler?

- Det var svært at finansiere, da anlægsperioderne ofte varede 10 år eller mere.
- Initiativtagerne var enkelte fabrikanter eller godsejere --> senere organiseret på basis af aktieudstedelse.
- De første kanalers succes stimulerede de næstes (det var dog ikke alle de nye kanaler, der indfriede de store økonomiske forventninger).

Hvorfor blev store dele af kanalsystemet udkonkurreret?

- kanalerne havde sine svage sider:
                                                    *Manglende fælles dimensioner
                                                    *Ikke alle vandveje var lige brede --> større pramme kunne 
                                                     ikke besejle de snævre vandveje