gruppearbejde torsdag d. 22/11

Gruppearbejde med teksten om transportrevolutionen 

- gruppe 3 (Katja, Ditte og Kamilla)

Hvorfor begyndte man at anlægge kanaler?

- Man havde udnyttet floderne længe, men det epokegørende gennembrud kom først i 1761.

- De var lettere farbare end vejene.

Hvad brugte man kanalsystemet til?

- Til fragt af tungt gods (hovedsaligt kul til forsyning af de brændselshungrende byer).

- De skabte et sammenhængende transportnet. 

Hvordan fik man råd til at anlægge de nye kanaler?

- Det var svært at finansiere, da anlægsperioderne ofte varede 10 år eller mere.

- Initiativtagerne var enkelte fabrikanter eller godsejere --> senere organiseret på basis af aktieudstedelse.

- De første kanalers succes stimulerede de næstes (det var dog ikke alle de nye kanaler, der indfriede de store økonomiske forventninger).

Hvorfor blev store dele af kanalsystemet udkonkurreret?

- kanalerne havde sine svage sider:

                                                    *Manglende fælles dimensioner

                                                    *Ikke alle vandveje var lige brede --> større pramme kunne 

                                                     ikke besejle de snævre vandveje

Arbejde med teksten om transportrevolutionen Gruppe 2 (Najah, Anja, Signe, Tobias)

1)      Hvad er turnpike-trust og hvorfor blev de oprettet?

-          En forsamling af lokale jordejere, som havde ansvar for vedligeholdelse af vejene. Disse jordejere kunne opkræve bompenge (en form for told) af de rejsende, og disse penge blev brugt på vejenes vedligeholdelse.

2)      Hvad skete der med vejene efter 1790?

-          Der skete en forbedring i vejbygningsteknikken, så vejene kunne tåle både skiftende vejr og en mere tæt trafik.

3)      Hvorfor denne udvikling?

-          De nye veje åbnede for en udvikling af persontrafik, både med hastighed og rejsemuligheder. Det var lettere at komme frem og tilbage.

4)   Hvad betød forbedringen af vejene?

-          Dette betød at man kunne fragte mere, samt at rejsen nu talte i timer, hvor det førhen blev talt i dage.

Referat af timen torsdag d. 22/11-2012

Vi startede modulet med at læse referatet for det foregående modul, og der blev derefter talt om de gode og de knap så gode ting ved referatet.

Derefter skulle vi arbejde i 6 forskellige grupper, som Anders havde lavet, bestående af 3-4 elever, for at bearbejde den læste tekst ”Transportrevolutionen og industrialiseringens anden fase” med spørgsmål. Efter omkring 15-20 minutter, hvor de 6 grupper har siddet sammen og arbejdet, blev de forskellige spørgsmål gennemgået mundligt på klassen, ved tilfældig lodtrækning.

Inden pausen blev der, på klassen, gennemgået de 4 figurer på side 91, som fortalte om transportens udvikling fra 1750-1855.

I anden del af modulet, blev der gennemgået anden del af det læste tekst, ”Fabrikken >>Lolland<< og dens avlsbrug”. Vi fik omkring 5-10 minutter til at besvare følgende spørgsmål;

 

a)      Hvordan startede sukkerproduktionen?

-          Høje priser på sukker.

-          1815 (Napoleonskrige), englænder spærrede for det danske fastland à produktion af sukker selv.

-          1872, første sukkerfabrik.

b)      Hvad var den udløsende faktor for placeringen af sukkerfabrikken?

-          Transport à jernbaner.

-          Vandforsyninger.

-          Tæt på markerne.

c)       Hvad sker der også på landbrugsområdet i forbindelse med den industrielle revolution?

-          Maskiner à lokomobilet

Dernæst hørte et kort podcast om den 13-årig polske pige, Stefania, som kom til Danmark og arbejdede som roepige, indtil omkring 1925-1929, men Stefania valgte at blive i Danmark.

Sidst sluttede vi af med først at kigge på en artikel/annonce, som der derefter blev snakket om, og hvilken forudsætninger det krævede at anskaffe sig nogle roepolakker.

Arbejde med teksten om transportrevolutionen Gruppe 4 (Katrine S, Cecilie og Christoffer)

Hvorfor begyndte man at anlægge kanaler?

Man byggede kanaler for at gøre transporten af kul lettere og så skånede det også vejene.

Hvad brugte man kanalsystemet til?

Man brugte kanalsystemet til at gøre transporten af kul lettere.

Hvordan fik man råd til at anlægge de nye kanaler?

I starten var det godsejer + fabrikker, men almindelige borgere gav også penge til kanalerne efter lidt tid, fordi de ville give større afkast ( det blev det mere sikkert at sætte sine penge på)

Hvorfor blev store dele af kanalsystemet udkonkurreret?

Fordi kanalerne var for smalle til at de store skibe kunne komme igennem.  

Referat af historie modul onsdag d. 14/11 2012

Til at starte med gav klassen kritik af referatet, vedrørende det sidste modul.

Klassen skulle finde gode og mindre gode elementer i referatet, samt sætte retningslinjer for hvad der er et godt timereferat.

Retningslinjer:

• tavlenoter i form a stikord med evt. uddybning eller punktform
• brug af overskrifter/underoverskrifter til at skabe overblik
• overordnede pointer/synspunkter i diskussion
• gruppearbejde er ikke omfattet af referatet → men plenum/opsamling på gruppearbejdet på klassen skal med
• program for timen

Efterfølgende blev der holdt en velfortjent pause, på 5 minutter.

Efter pausen gik klassen igang med at arbejde med dagens lektie.

Klassen fik til opgave at finde 2 citater i hver tekst, og begunde deres valg af de omtalte citater. De skulle efterfølgende lave en fremlæggelse af deres valg.

Herefter forklarede Michael om «Diskussionsopgave»

Diskussionsopgave

Diskussion = modstilling af forskellige synspunkter

Disposition

1. Præsentation af emnet (indledning)
2. Redegørelse for de forskellige synspunkter på emnet
3. Diskussion af synspunkternes argumenter
4. Evt. vurdering (dvs. selvstændig faglig stillingtagen) af synspunkter
5. Konklusion

Fremlæggelsen af de valgt citater blev i stedet lektie til næste modul.

Referat af timen fredag d. 9/11-2012

I den første del af timen lavede vi en associationsøvelse, som bestod af en bomulds T-shirt, en hest, kul, jern og en model af en dampmaskine. Efter klassen havde fået et par minutter til at tænke, lavede Anders et mindmap på tavlen over de associationer, vi havde fået. Det så (nogenlunde) sådan ud:

Industrialiseringen

T-shirt: Kina, væve, Afrika, tøj

Kul: koks, fyring, miner, diamanter

Jern: jernbaner, smedje arbejder, jernmalm

Dampmaskine: skibe, lokomotiv, håndkraft à maskiner, Chaplin, udvikling

Hest: Transport, landbrug à industri, hestekræfter

Derefter talte vi om lektien:
Dampmaskinen var altafgørende for industrialiseringen. England var de første til at effektivisere deres landbrug, og det var engelske videnskabsmænd, som opfandt dampmaskinen. Englænderne opgav også de store frie områder, hvor får og kvæg havde græsset, og indhegnede i stedet disse områder til marker. Dette blev kaldt for ”enclosure”.
Industrialiseringen slog først igennem i Storbritannien, men i løbet af 1800-tallet blev de indhentet og efterhånden også overgået af andre lande (især lande som Belgien, Tyskland og Frankrig).

I anden del af timen lyttede vi til et program på P1[1], som omhandlede industrialiseringens tidlige samfund. Programmet varede 28 minutter, og vi skulle derefter besvare nogle spørgsmål til programmet. Det sidste kvarter af timen blev brugt på at tale om spørgsmålene:

- Hvad er forskellen på håndværk og industri?
Industri= beskæftigelse af mange, fabrik, mekanisk kraft.

- Hvornår kom industrialiseringen til Danmark og hvorfor?
Helt tilbage i 1700-tallet àblev påvirket af England.
Danmark var merkantilistisk à så på store merkantilistiske Frankrig og England à tyskere og franskmænd (eks. metal- og tekstilarbejdere) kom til Danmark (i slutningen af 1700-tallet var det dog især englændere – godsejere mv.)
Frankrigàluksusvarer (starten i Danmark)
Englandàtekstiler (senere i Danmark) àBomuld (Blegdammen), jern- og metalindustri.

- Hvad er industrispionage? Og hvordan spionerede man?
Henrik Gerner à allerede fra 1700-tallet
Holmen à hvor man byggede skibe og hvor flåden var
Der skulle fysik matematik og kemi til àGerner sendes til England (Dannelsesrejse rundt i Europa).
Man ville have Gerner til at se på industrien. Han logerede sig hos en mester àkiggede på tegninger sammen og besøgte industrier, der lavede landbrugsmaskiner, glas, jern og metal og tekstiler.
Toolsact= værktøjsloven (ulovligt at udføre tegninger og værktøj mv. à kunne føre til fængselsstraf)
Gerner smuglede tegninger og modeller ud af England med hjælp fra mesteren.
Konkurrence i Europa à ud og få råvarer næsten gratis à hjem og fabrikere dem à sælge dem til Europa og tjene penge.

- Hvad betød nederlaget i 1801 (slaget på reden) og 1807 (bombardementet) for industrialiseringen?
Englænderne tog alt på Holmen (dvs. alt avanceret teknologi og skibe, som dannede forbillede for den nye engelske flåde).
Man gik fra træ og sejl til jern og damp à William Wayne (senere Burmeister og Wayne – B&W) sendes til England à udvikler senere dieselmotoren efter dampmaskinen (starten af 1900-tallet).
Danmark havde i 1700-tallet været en stormagt.

- Hvordan var forholdet mellem Danmark og Norge før 1814?
Landene supplerede hinanden godt. Norge gav råstoffer til industrien og Danmark var landbrugsland.

- Hvad skabte forudsætningen for industrialiseringen i midten af 1800-tallet?
Den egentlige industrialisering kom i midten af 1800-tallet.
Danmark var et landbrugsland (80% boede på landet)à reformer à befolkningen flyttede til byerne (i løbet af de næste 100 år blev situationen omvendt – 70% boede nu i byerne). Der skabes en ny klasseàlønarbejderne = håndværkere og indvandrerne fra landet.
Forespørgsel i byerne efter nye varer à forbrugsgoder pga. økonomisk standard à krævede maskiner og produktion.
Fra Enevælde til folkestyre à liberal tankegang (frihed og afregulering à næringsfrihedsloven (ophævede alle former for reguleringer) à man kunne sætte nye initiativer frem (uden kongelig bevilling) à mulighed for økonomisk fremdrift.

- Hvad betød industrialiseringen socialt set?
Håndværkerne var ikke længere beskyttere for de laveste i samfundet.
Pantelånere kunne sætte renten op og dermed kunne man ikke pante sin dyne væk i slutningen af måneden uden man skulle betale store udgifter.

---

[1] http://www.dr.dk/P1/Serier/Danmarksindustrialisering/Udsendelser/20070702143527.htm

Opgave fredag - podcast om industrialiseringen

Gå ind på dette link

http://www.dr.dk/P1/Serier/Danmarksindustrialisering/

Vælg den første podcast - tager ca. 28 min


Besvar følgende spørgsmål mens i hører eller bagefter - i har 45 min til opgaven

Hvad er forskellen på håndværk og industri?

Hvornår kom industrialiseringen til Danmark og hvorfra?

Hvad er industrispionage? Og hvordan spionerede man?

Hvad betød nederlaget 1801 og 1807 (slaget på reden og bombardementet i 1807) for industrialiseringen?
Hvordan var forholdet mellem Danmark og Norge før 1814?

Hvad skabte forudsætningen for industrialiseringen i midten af 1800-tallet?

Hvad betød industrialiseringen socialt set?